© Blizzard

15 lande i Europa underskriver erklæring: Vil undersøge loot boxes i spil

15 lande i Europa og én amerikansk stat har underskrevet en erklæring om at undersøge loot boxes og gambling forbundet med computerspil.

Europæiske lande som Belgien har allerede indført lovgivning, der blandt andet definerer loot boxes i spil som gambling. Nu har repræsentanter fra 15 andre lande og britiske territorier i Europa skrevet under på en erklæring om, at de også vil undersøge sagen.

Det primære mål er at undersøge den slags gambling-sider, der findes omkring “CS: GO” og “PUBG”, hvor man satser in-game skins, der kan veksles for virkelig penge. Men derudover vil landene også undersøge loot boxes og anden gambling med virtuel valuta i spil.

De 15 lande og territorier inkluderer Storbritannien, Østrig, Tjekkiet, Frankrig, Malta, Holland, Norge, Polen, Portugal og Spanien – samt den amerikanske stat Washington.

Efter at Belgien har indført deres lovændring i april, der definerer loot boxes i spil som gambling, så har både Blizzard og Valve fjernet betalte loot boxes fra deres spil i Belgien, og EA er ved at blive efterforsket i landet, fordi de ikke vil fjerne deres loot boxes fra “FIFA”-spillene.

Gravatar

#1 compax 21. sep. 2018 08:51

Fedt, håber der sker noget på området.
Det næste skridt er at forbyde mikrotransaktioner i spil. og virksomheder der ikke vil følge den regl/lov ulovliggøres.

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login