© Valve

20 års fødselsdag: Astralis ønsker tillykke til “Counter-Strike”

“Counter-Strike” fylder 20 år i dag, og Astralis takker for de mange oplevelser, de har fået af det populære skydespil.

Den 19. juni 1999 udgav Minh Le og Jess Cliffe en mod til “Half-Life” med navnet “Counter-Strike”.

Denne dag fejrer danske Astralis i en lykønsknings-video, som man kan se herunder.

Efter moddens femte beta-version begyndte Valve, udgiveren bag “Half-Life”, at tage del i udviklingen af spillet og købte kort efter rettighederne til “Counter-Strike” og udgav modden som et fuldt spil den 14. november 2000.

Siden da er “Counter-Strike” blevet udgivet i flere versioner som “Counter-Strike 1.6”, “Source” og seneste “Global Offensive”, der altså er den version, som Astralis og andre professionelle spiller i dag.

Astralis har formentlig lavet videoen i Frankrig, hvor de i øjeblikket spiller i ESL Pro League Season 9 Finals.

Her skal de danske stjerner op imod NRG i morgen klokken 15:30 i en kamp, hvor vinderen kommer i semifinalen og taberen går videre til kvartfinalen.

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login