© Mixer / Twitter

80.000 seere: Ninjas første Mixer-stream blev en succes

Mere end 80.000 seere kunne Ninja samle på hans første Mixer-stream, efter han har droppet Twitch.

For nyligt afslørede Tyler ‘Ninja’ Blevins – en af de mest populære streamere i verden – at han droppede Twitch til fordel for Microsofts streaming-platform, Mixer – læs mere her.

Hans første stream var fredag aften under Lollapalooza-festivalen, hvor han spillede foran et publikum af råbende fans.

Polygon skriver at allerede inden, Ninjas stream begyndte, så 60.000 personer med.

Det tal nåede op på 76.000, da han kom på og steg igen til over 80.000, da han fik sin første sejr i “Fortnite”.

Det er ikke helt så højt som Ninjas bedste dage på Twitch sidste år, men det er mere end det dobbelte af, hvad hans Twitch-stream har kunne tiltrække de sidste mange uger.

Twitchs seertal led heller ikke det store tab. “Fortnite” tiltrak 130.000-150.000 seere på Twitch, og de største streamere af det populære Battle Royale-spil havde de samme seertal, som de plejer at have.

Det bør dog nævnes, at Mixer kører en kampagne, hvor man kan få to måneders gratis abonnement til hans Mixer-stream.

Ninja kalder selv hans første streaming-dag for en af de bedste i sit liv.

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login