© EA / Respawn

Afslører snart: “Apex Legends”-udvikler teaser kommende “Star Wars”-spil

Se med, når “Star Wars Jedi: Fallen Order” bliver afsløret på lørdag. 

“Apex Legends”-udvikleren Respawn har udgivet en lille teaser-video til deres kommende “Star Wars”-spil, der bliver afsløret i weekenden.

Teaseren til “Star Wars Jedi: Fallen Order” viser et ødelagt lyssværd, og i den tilhørende tweet står der ‘Don’t stand out’.

Denne teaser passer sammen med spillets handling, da man i spillet vil være en ung padawan, som har overlevet Order 66 fra “Star Wars: Episode III – Revenge of the Sith”, hvor størstedelen af jedi-ordenen blev slået ihjel.

“Star Wars Jedi: Fallen Order” bliver afsløret på lørdag som en del af Star Wars Celebration.

Afsløringen bliver live-streamet på Twitch, og det kommer til at ske klokken 20:30 dansk tid.

“Star Wars Jedi: Fallen Order” udkommer i slutningen af året.

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login