AMD vil stadig acceptere gyldige DiRT 3-keys på trods af læk

Dagen efter at hjemmesiden Kotaku kunne bringe en historie om, at AMD muligvis havde fået lækket 250.000 keys til Codemasters-spillet DiRT 3, er historien nu blevet bekræftet, og det står faktisk endnu værre til end først forventet. AMD lover dog at acceptere alle gyldige keys.

Læs også: Rygte: 250.000 Steam-keys til DiRT 3 lækket

På grund af manglende sikkerhed på en webserver, er der blevet lækket hele 1,7 millioner keys, som kan bruges til at aktivere spillet på Steam. Keysne skulle have været en del af en promovering, hvor man ved at købe et ATI-grafikkort fra AMD fik DiRT 3 med i handlen.

AMD har efter lækagen udtalt, at de vil acceptere alle gyldige keys, men at lækagen nok vil resultere i, at der går noget tid, før det er muligt. Indtil da må man bare væbne sig med tålmodighed, da der ikke bliver sagt noget om, hvor længe denne ventetid vil vare. Hvad der menes med “gyldig”, og om dette betyder, at man også kan slippe afsted med at bruge en key, uden at have købt et grafikkort, er ikke til at sige.

Sikkerhedsbrudet skyldtes at alle og enhver havde mulighed for at tilgå en specifik mappe på AMD’s webserver, som indeholdte de mange keys fordelt på otte tekstfiler. Det vurderes, at havde AMD benyttet en simpel .htaccess-fil til at blokere for adgangen for uvedkommende, kunne hele lækagen altså være undgået.

Gravatar

#1 HerrMansen 7. sep. 2011 20:36

Det hjælper jo så ikke så meget for alle de der havde kontaktet Steam i god tro om nøglerne, og fik deres spil fjernet.
This is my opinion. There are many like it, but this one is mine...
http://www.knowyournewz.dk
Gravatar

#2 mfriis 7. sep. 2011 20:51

#1 Hvis de fik fjernet et spil de ikke havde betalt for så har de jo ikke mistet noget.

Eller mener du der er købere af et grafikkort med steamkode som har kontaktet steam for at høre om deres key er okay, og så har fået den fjernet? Lyder usandsynligt.
Gravatar

#3 HerrMansen 7. sep. 2011 21:40

Både og - Men nu er jeg jo også lidt skør i roen, når jeg mener at Steam burde lade folk beholde deres spil, når de ligefrem hjælper med opklaringen af disse sager, istedetfor at få et slag over hænderne og ikke så meget som et tak, hehe.

Men det er da dejligt at AMD giver spillet ud gratis nu så at sige - der må jo næsten være en enkelt eller to tilbage af de 1.7mil nøgler de skulle have fået.
This is my opinion. There are many like it, but this one is mine...
http://www.knowyournewz.dk
Gravatar

#4 Kosire 7. sep. 2011 21:52

HerrMansen (3) skrev:
Både og - Men nu er jeg jo også lidt skør i roen, når jeg mener at Steam burde lade folk beholde deres spil, når de ligefrem hjælper med opklaringen af disse sager, istedetfor at få et slag over hænderne og ikke så meget som et tak, hehe.

Men det er da dejligt at AMD giver spillet ud gratis nu så at sige - der må jo næsten være en enkelt eller to tilbage af de 1.7mil nøgler de skulle have fået.


Af hvad jeg forstod så står der ikke om man beholder keysne men at de blot lukker op for promotion siden amd4u.com på et eller andet tidspunkt.
Gravatar

#5 Wickedmike 7. sep. 2011 22:10

Hvis de ikke en gang kan lave ordenlig sikkerhed på deres site, tror jeg næppe de kan finde ud af at konfigurere en ordenlig .htaccess fil!
“There is only one problem with common sense; it’s not very common.”
Gravatar

#6 unhtji 8. sep. 2011 05:07

ja med den sikkerhed kunne man fristes til at tro at det hele er et medie stunt.

Gravatar

#7 X3N4T3 8. sep. 2011 06:22

Kan vi så ikke snart få linket til de keys? ;)
Gravatar

#8 angelenglen 8. sep. 2011 07:26

#0 skrev:
Det vurderes, at havde AMD benyttet en simpel .htaccess-fil til at blokere for adgangen for udvedkommende, kunne hele lækagen altså være undgået.

Tjoeh, en .htaccess hjælper ikke det store på en Windows-baseret webserver... så det er måske lidt let bare at fyre af?
Der findes 10 slags mennesker, dem der forstår binært og dem der ikke gør.
Gravatar

#9 Hack4Crack 8. sep. 2011 07:35

X3N4T3 (7) skrev:
Kan vi så ikke snart få linket til de keys? ;)

jeps.

men læs de sidste sider på forumet for at blive opdateret
http://www.facepunch.com/threads/1123171
*laugh laugh laugh*
Gravatar

#10 el_barto 8. sep. 2011 07:55

Ser ud til at alle nøglerne er revoked.
Gravatar

#11 HerrMansen 8. sep. 2011 08:35

Yep. So much for that parade...
This is my opinion. There are many like it, but this one is mine...
http://www.knowyournewz.dk

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login