© Bethesda

Anmelderne: “Fallout 76” er det værste spil i serien

De første anmeldelser af “Fallout 76” er ikke positive.

“Fallout 76” har været ude i næsten en uge, men de første anmeldelser er først begyndt at dukke op nu, fordi spillet er et online-spil, der altså helst skal testes i et virkeligt online-miljø.

Hverken anmelderne eller fansene er glade for spillet, der i skrivende stund har en anmelder-score 46 ud af 100 på Metacritic og en bruger-score på 2,7 ud af 10.

“Fallout 76” mangler den interessante, post-apokalyptiske sci-fi-charme, som de tidligere spil i serien har haft og er generelt serien uværdig.

Kritikken går blandt andet på de mange tekniske problemer, der typisk er i et Bethesda-spil, men som er endnu værre end sædvanligt i “Fallout 76”.

Derudover kritiseres spillets generiske quests, der næsten altid er fetch quests, hvor man bare skal hente og aflevere forskellige ting.

De positive ting er blandt andet den store verden, imens der også er potentiale i spillet som et multiplayer-genreeksperiment.

Gamesradar giver 2,5 stjerner ud af 5.

Danske GameReactor giver 5 ud af 10.

The Guardian giver 2 ud af 5 stjerner, og PushSquare ligger helt i bunden med en score på 3 ud af 10.

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login