© EA / Respawn

“Apex Legends” er dykket 74 procent i indtjening

“Apex Legends” falder i popularitet og i indtjening. 

‘Battle Royale’-spillet “Apex Legends” havde en eksplosiv lanceringsmåned i februar med hele 50 millioner spillere og en indtjening på 92 millioner dollars, hvilket betød, at det var den bedste første måned for et ‘free-to-play’-spil nogensinde – læs mere her.

Nu viser tal fra analyse-firmaet SuperData, at “Apex Legends” havde en indtjening på 24 millioner dollars i april måned – hvilket svarer til et fald på 74 procent.

En stor grund til dette er formentlig mangel på nyt indhold, hvilket mange fans har været utilfredse med.

Der har ikke været en større opdatering siden spillets første sæson og tilhørende battle pass blev introduceret i marts – læs mere her.

En af grundene til det er, som Respawn-chef Vince Zampella sagde til Gamasutra, at de ikke ønsker at slide holdet op, og at de hellere vil fokusere på kvalitet frem for kvantitet.

En åbenlys sammenligning til “Apex Legends” er det endnu mere populære ‘Battle Royale’-spil “Fortnite”, der jævnligt får nyt indhold og store opdateringer.

Men ifølge en dybdegående Polygon-artikel fra april, lider Epic-ansatte under meget ringe arbejdsforhold, fordi de bliver presset til at lave nyt indhold til “Fortnite”, så det kan fortsætte sin popularitet.

“Apex Legends” er dog både på vej til at få en mobil-version, og Season 2 ventes desuden at blive afsløret ved E3 om lidt over to uger.

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login