© RFRSH Entertainment

Astralis-payback: Vinder Blast Pro Series-finale i Istanbul over MIBR

Astralis fik payback efter sidste års Blast Pro-nederlag i Royal Arena. Vinder finalen over MIBR.

Sidste år tabte Astralis finalen i Blast Pro Series i Københavns Royal Arena. Det var mod holdet SK Gaming, der nu hedder MIBR. Lørdag aften spillede de igen finale i Blast Pro Series – denne gang i Istanbul – og Astralis sejrede over MIBR.

Efter ubesejret at have spillet sig i finalen vandt Astralis første map, Train, overlegent 16-3.

Det andet map, Overpass, startede godt ud for Astralis, der vandt først halvleg 10-5, men endte med at tabe mappet 14-16.

Tredje og afgørende map, Inferno, endte også tæt, og de to hold fulgtes ad pointmæssigt hele vejen. 13-13 stod det, hvorefter Astralis fik en føring med 15-13. Så fik MIBR en runde mere til 15-14, hvorfor de endte i 30. runde, som Astralis altså vandt til 16-14.

Derfor er Astralis nu 125.000 dollars rigere, og dette er kun en uge efter, at de vandt det uofficielle verdensmesterskab FACEIT Major for en uge siden, hvor de kunne tage 3,2 millioner kroner med videre.

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login