© Fatih Üstün / Twitter

Astralis starter nyt hold med dansk “FIFA”-stjerne

Astralis får et nyt søsterhold med navnet Future FC, der skal spille “FIFA”, og Fatih Üstün er den første spiller på holdet.

For nyligt blev det afsløret, at Astralis Group i stedet for RFRSH Entertaintment skulle være ejeren af CS-holdet Astralis og deres søsterhold, Origen, der spiller “League of Legends”.

Dengang fortalte de nye ejere, at Astralis ville få et søsterhold mere i et helt tredje spil.

Det er nu blevet afsløret, at det tredje spil er “FIFA”, skriver TV2 Sport.

Samtidig har man annonceret, at den danske “FIFA”-stjerne Fatih Üstün er den første spiller, der tilslutter sig det nye hold, der kommer til at hedder Future FC.

Det betyder, at Üstün forlader sit nuværende hold, M10, der er ejet af den professionelle fodboldspiller Mesut Özil.

Üstün har spillet i eSuperligaen både for AGF og FC Helsingør, og han fik desuden en fjerdeplads ved verdensmesterskabet i “FIFA 19”.

Direktøren for Astralis Group, Nikolaj Nyholm, ser et stort potentiale i også at have et “FIFA”-hold:

Når vi tager FIFA ind nu, er det, fordi vi ser et voldsomt potentiale indenfor vores kerneforretning. Det er et spil, der som League of Legends og Counter Strike sandsynligvis vil være endnu større om 10 og 20 år,” siger direktøren.

Fatih Üstün tiltræder officielt som Future FC-spiller den 1. oktober.

Læs også Astralis får nye ejere og nyt søsterhold.

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login