© Astro

Astro laver officiel luksus-controller til PS4

Astro har lavet det officielle PS4-svar på luksus-controlleren Xbox One Elite.

Xbox-spillere kan få en Elite Controller til omkring 1.000 kroner. Nu har Playstation-fans også fået deres luksus-controller i form af Astro C40 TR.

Astro, der også er kendt for kvalitets-headset, har lavet denne controller som et dyrere alternativ til den normale dualshock-controller – men med officiel tilladelse fra Sony.

D-padden og de to analog-sticks kan byttes ud som det passer ind, og de to triggers (R2 og L2) kan justeres, så man ikke skal trykke dem så langt ind, hvilket er godt til skydespil eksempelvis.

Derudover er der ekstra knapper bag på, der også kan indstilles, hvilket nok mest gør sig gældende, hvis man vil bruge controlleren på en PC – hvilket også er muligt.

Astro C40 TR udkommer tidligt i 2019 og  har en amerikansk pris på 200 dollars, hvilket er 50 dollars mere end Microsofts Xbox One Elite Controller.

astro c40 playstation controller / Newz.dk

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login