© Hi-Rez Studios

‘Battle Royale’-RPG “Realm Royale” ude i beta-form på PS4 og Xbox One

Det populære F2P-spil “Realm Royale” kan nu spilles på Xbox One og Playstation 4.

Hvis man kan lide sine ‘Battle Royale’-spil med lidt mere fantasy, end der er i “PUBG”, så er der nu hjælp at hente for konsol-spillere. Den åbne beta til “Realm Royale” er nemlig nu frit tilgængelig for PS4- og Xbox One-spillere, skriver Gameinformer.

Her kan spillere vælge forskellige RPG-classes, crafte ting og få forskellige nye skills i løbet af en ‘Battle Royale’-runde.

Hi-Rez Studios står bag, ligesom de før har gjort det med “Smite” og “Paladins”, og de lover også nyt indhold sammen med den nye åbne beta.

Dette nye indhold inkluderer nye ‘class masteries’, bedre avatar-customization og to nye, ikke så fantasy-agtige våben – en SMG og en Assault Rifle.

“Realm Royale” kan spilles gratis nu i beta-form på både PC, Xbox One og PS4.

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login