© EA

Bioware: Dine “Anthem”-saves kan overføres til Playstation 5 og Xbox One-efterfølgeren

Bioware kommer med en overraskende udmeldig. Ens karakter og progress kan overføres til de næste konsoller.

En ansat hos Bioware bekræfter tilsyneladende enten, at “Anthem” kommer til næste generation af konsoller, eller at næste generation af konsoller er bagudkompatibel.

En fan spurgte på Twitter, om man vil kunne overføre ens saves i “Anthem”, når man opgraderer til ‘next gen’-konsollerne.

Til dette svarer Chad Roberts, der er ‘head of Live Service’ hos Bioware, alene med ordet “altid”.

Det vil altså være muligt, at spille “Anthem” på de næste konsoller på den ene eller den anden måde.

Det er overraskende, når EA ikke har bekræftet, at “Anthem” kommer til de næste konsoller, og det er ligeledes heller ikke bekræftet, at Playstation 5 og efterfølgeren til Xbox One vil være bagudkompatible.

At Playstation 5 vil være bagudkompatibel er der dog et patent, der peger på – læs mere her.

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login