© Blizzard Entertainment

Blizzard bekræfter: “Overwatch” har nu officielt to homoseksuelle helte

Blizzard har delt en officiel “Overwatch”-novelle, der afslører, at Soldier 76 er homoseksuel.

“Overwatch” er udelukkende et multiplayer-spil, men alligevel har det lykkedes Blizzard at tilføje karaktertræk og baggrundshistorier til størstedelen af de mange forskellige helte. Dette har de gjort igennem tegneserier, små historier og deres flotte animerede kortfilm, som den nyeste om Ashe, der kan ses her.

En af disse små historier vække nu opsigt, fordi den bekræfter, at en af spillets mest populære helte, Soldier 76, har haft et forhold til en anden mand, som endte tragisk.

Novellen hedder “Bastet” og i den medvirker Ana og Soldier 76 – også kendt som Jack Morrison – der mødes i Cairo. Den kan læses her.

Hovedforfatter på “Overwatch”, Michael Chu, har senere bekræftet på Twitter, at Jack er homoseksuel.

For to år siden afslørede Blizzard i en tegneserie, at spillets maskot, Tracer, også er homoseksuel.

Begge gange har det vækket både ros og kritik af Blizzard på de sociale medier, fordi mange bliver glade for mere diversitet i spillet, imens andre mener, at det virker forceret, når det er så lang tid efter spillets udgivelse.

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login