© Activision

“Call of Duty: Black Ops 4” får Alcatraz som bane i Blackout

Alcatraz kommer til ‘Battle Royale’-moden i “Black Ops 4” i dag.

Imens EA-konkurrenten “Battlefield 5” først lige har fået sin ‘Battle Royale’-mode, så er “Call of Duty: Black Ops 4” nu ved at få sin første nye BR-bane siden udgivelsen.

Den nye Blackout-bane hedder Alcatraz, og den foregår, som man måske kunne gætte sig til, på en fængselsø i stil med Alcatraz, der ligger i San Francisco.

Banen ser ud til at være mindre end det første Blackout-map, og Activision lægger også op til, at der vil være mere fokus på tæt kamp i den nye fængsels-bane.

Playstation 4-spillere kan prøve den nye Alcatraz-bane senere i dag, imens Xbox One- og PC-spillere må vente til en endnu ukendt dato. Der plejer at gå en uges tid.

Activision har samtidig afsløret, at alle kan prøve Blackout-moden gratis hele april måned fra i dag.

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login