© Activision Blizzard

“Call of Duty: Modern Warfare 2”-remaster på vej uden multiplayer

En PEGI-rating til “Call of Duty: Modern Warfare 2 Campaign Remastered” er blevet opdaget til PS4.

Tilbage i 2016 fik vi en remaster-udgave af “Call of Duty: Modern Warfare”, og nu tyder alt på, at vi får en remaster af efterfølgeren også – hvert fald delvist.

Gematsu har nemlig opdaget en alders-rating fra PEGI på et spil til PS4 med titlen “Call of Duty: Modern Warfare 2 Campaign Remastered”.

Dette betyder altså formentlig, at vi får en remaster-udgave af kampagne-delen fra “Call of Duty: Modern Warfare 2” – uden multiplayer-delen, der ellers var en del af den første “Modern Warfare”-remaster.

Der er ikke noget officielt nyt fra Activision, men Eurogamer har også i en længere periode hørt om en “Modern Warfare 2”-remaster.

Det er ikke usandsynligt, at Activision ville bruge denne remaster som et ekstra incitament til at købe special-udgaven af årets “Call of Duty”-spil, ligesom de gjorde med den første “Modern Warfare”-remaster.

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login