© Activision Blizzard

“Call of Duty: Modern Warfare” har multiplayer med 100 spillere – men ikke i Battle Royale

Få overblikket over de forskellige multiplayer-modes i “Call of Duty: Modern Warfare” inklusiv den, der lader dig spille 50 mod 50.

I går aftes løftede Activision og Infinity Ward sløret for de mange multiplayer-muligheder i dette års “Call of Duty”-spil, der igen hedder bare “Modern Warfare”.

Der er velkendte modes som Team Deathmatch, Domination og Headquarters.

Så er der 2v2-moden Gunfight, som de tidligere har vist frem. En nyhed omkring denne mode er, at man kan spille local multiplayer.

Så er der også Cyber Attack, der er den nye version af Search and Destroy.

Special Ops (Spec Ops) moden er også tilbage, hvilket er noget mange fans har savnet. Her kan man samle en squad og klare co-op-missioner sammen. Alle de ting, man unlocker i denne mode, vil kunne bruges i både spillets campaign og andre multiplayer-modes.

Sidst men ikke mindst er der Ground War, der er det største, man hidtil har set i “Call of Duty”.

Denne mode foregår på store baner, hvor man enten spiller 20 mod 20 eller endda 50 mod 50 – mere end det, som “Battlefield”-serien hidtil har kunne byde på.

Det er også et højere antal spillere end Battle Royale-moden i “Call of Duty: Black Ops 4” kan byde på – en mode, der altså er droppet i denne omgang.

Infinity Ward har endda fortalt, at spillets motor tillader spillertal over 100, ifølge Engadget.

“Call of Duty: Modern Warfare” kommer til PS4, Xbox One og PC den 25. oktober.

Læs også Infinity Ward afslører multiplayer-trailer til “Call of Duty: Modern Warfare”.

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login