© Activision

“Call of Duty” rammer snart mobilen med fuld Battle Royale-mode

“Call of Duty: Mobile” udkommer på iOS og Android den 1. oktober.

Activision har annonceret, hvornår deres populære skydespil, “Call of Duty”, kommer til smartphones.

Det sker den 1. oktober, hvor “Call of Duty: Mobile” rammer iPhones og Android-telefoner i hele verden.

Mobilspillet vil være free-to-play og tager det bedste fra tidligere spil i serien og samler det i et mobilspil.

Det betyder, at man både har “Modern Warfare”-baner som Crash og Crossfire med sammen med “Black Ops”-baner som Nuketown og Hijacked.

Samtidig indeholder mobilspillet også en Battle Royale-mode, der understøtter op til 100 spillere samtidig på en hel ny map. Her er der både en first- og third-person-mode, mulighed for at spille solo-, duo- og squad-modes og køretøjer, der kan ræse rundt på land, i vandet og i luften.

Senere i oktober måned kan “Call of Duty”-fans udover mobilspillet også prøve kræfter med det nye “Modern Warfare”, der udkommer den 25. oktober på PS4, Xbox One og PC.

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login