© CD Projekt Red

CD Projekt Red bekræfter multiplayer i “Cyberpunk 2077”

“The Witcher”-udvikleren har officielt annonceret, at der kommer multiplayer til “Cyberpunk 2077” på et senere tidspunkt.

“The Witcher 3”-udvikleren CD Projekt Red har arbejdet på “Cyberpunk 2077” i mange år, og de har næsten talt om multiplayer i spillet lige så længe.

Nu har udvikleren så valgt endelig at bekræfte, at det længe ventede sci-fi-spil vil få multiplayer – dog ikke fra start af.

Planen er at udgive “Cyberpunk 2077” i april 2020, hvorefter de vil udgive mindre, gratis DLC til spillet og større singeplayer-udvidelser som med “The Witcher 3”, og først derefter vil de lancere multiplayer.

Samtidig med bekræftelsen forsøger selskabet at rekruttere multiplayer-fokuserede udviklere, der kan hjælpe dem, hvilket betyder, at de heller ikke er særlig langt i processen med at lave multiplayer-delen af spillet.

“Cyberpunk 2077” udkommer den 16. april 2020 til PC, PS4, Xbox One og Google Stadia.

Læs også “Cyberpunk 2077”-udvikler planlægger flere “The Witcher”-spil.

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login