© EA

“Clash Royale”-lignende “Command & Conquer”-mobilspil ude nu

“Command & Conquer: Rivals”, der ifølge anmelderne er overraskende godt, er ude nu til iOS og Android.

Imens vi venter på EA’s remaster-versioner af det originale “Command & Conquer” og “Red Alert, ” så kan man nu gratis hente en ny mobil-version af det klassiske strategispil.

“Command & Conquer: Rivals” kan nemlig nu downloades gratis til iOS og Android.

Gameplayet minder om det yderst populære “Clash Royale”-spil, hvor man i “Rivals” skal kæmpe om at overtage bestemte områder på den lille bane for at affyre et atommissil mod sin fjende.

Spillet, der overraskende nok har danske stemmer, har fået gode anmeldelser af sider som PocketGamer og PocketTactics, der begge giver fire ud af fem stjerner, og roser spillet for at være et relativt dybt strategispil, hvis man tager i betragtning, at man kan spille det på toilettet.

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login