© Activision

“Crash Team Racing: Nitro-Fueled” får snart ny bane og mikrotransaktioner

Remaket af “Crash Team Racing” får en helt ny bane for første gang denne uge – sammen med mikrotransaktioner.

August måned byder på det første store event i “Crash Team Racing: Nitro-Fueled”, der udkom i sidste måned.

Eventet indeholder den første helt nye bane i remaket, der indtil videre kun har haft baner fra det originale “Crash Team Racing” og fra PS2-spillet “Crash Nitro Kart”.

Ligesom i resten af Back N. Time-eventet har banen et dinousaur-tema.

Eventet byder også på en række nye skins, karts og ikke mindst nye karakterer som baby-versioner af Crash og Coco.

Under eventet vil man kunne unlocke disse ting igennem den Battle Pass-lignende Nitro Gauge ved at klare daglige udfordringer og den slags.

Spillets Pit Stop, hvor man normalt bruger Wumpa Coins til at købe nye ting, får også nye tilføjelser.

Samtidig benytter Activision og Beenox lejligheden til at introducere mikrotransaktioner ved at give muligheden for at købe disse Wumpa Coins i diverse bundles. Det vides ikke, om det vil påvirke, hvor mange Coins, man får ved bare at spille spillet.

Back N. Time-eventet kører fra den 2. august til den 25. august på Nintendo Switch, Playstation 4 og Xbox One.

Læs mere på Activisions hjemmeside.

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login