© Naughty Dog

“Crash Team Racing”-remaster ser ud til at blive afsløret denne uge

En ny udgave af “Crash Team Racing” bliver formentlig afsløret ved The Game Awards.

Remaster-udgaven af Naughty Dogs oprindelige “Crash Bandicoot”-trilogi, “Crash Bandicoot N. Sane Trilogy”, blev utrolig populær. Derfor var det næsten uundgåeligt, at en “Crash Team Racing”-remaster skulle blive til virkelighed.

Det lader nu også til at være tilfældet. Efter nylige rygter om en afsløring ved fredag nats The Game Awards begyndte at opstå, så lagde Hollie Bennet fra Playstation Access nedenstående billede op på Twitter.

Billeder viser altså Crash-farvede terninger, som dem man har i en bil, sammen med en tekst, der teaser en afsløring ved The Game Awards. Denne teaser bekræfter Eurogamer, der mener at vide, at den er god nok. En “Crash Team Racing”-remaster bliver afsløret natten til fredag.

Det er potentielt ikke den eneste store afsløring, der vil være ved The Game Awards, som skydes i gang klokken 02:30 den 7. december. En “Avengers”-afsløring er nemlig også en mulighed – læs mere her.

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login