© Activision Blizzard

Crossplay: “Call of Duty: Modern Warfare” vil matche spillere efter kontrol-enhed

Controller-spillere vil ikke blive matchet med spillere, der bruger mus og tastatur, i det nye “Call of Duty: Modern Warfare”.

Op til weekenden afslørede Activision og Infinity Ward det nyeste spil i “Call of Duty”-serien – læs mere her.

En af de store ting ved spillet er, at det er første “Call of Duty”, som understøtter crossplay-multiplayer.

En producer hos Infinity Ward bekræfter med et link til en Forbes-artikel, at det ikke vil fungere som almindelig crossplay.

Spillere på PC, Xbox One og PS4 kan alle spille sammen, men i et skydespil ville det give en fordel til PC-spillere, der bruger tastatur og mus.

Derfor sorterer spillets matchmaking i stedet spillere efter, hvad de bruger til at spille med, så controller-spillere separeres fra mus og tastatur-spillere.

Hvis en person bruger en controller og er i et party med en PC-spiller med mus og tastatur, så vil man dog komme i kamp mod andre spillere med mus og tastatur.

“Call of Duty: Modern Warfare” kommer til PS4, Xbox One og PC den 25. oktober.

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login