© Epic Games

Crossplay-opdatering til “Fortnite” tvinger Xbox- og Playstation-spillere sammen

Crossplay mellem Xbox- og Playstation-spillere er nu slået til som standard, imens Nintendo Switch-spillere kun må kæmpe med iOS og Android-spillere.

Tilbage i september gik Sony med til, at Playstation 4-spillere også kunne være med til at spille “Fortnite” sammen med Xbox One-, Switch- iOS og Android-spillere – læs mere her.

Nu har Epic afsløret deres nyeste opdatering, v8.10, der ændrer flere crossplay-relaterede ting.

For det første er crossplay mellem Xbox- og Playstation-spillere slået til som default.

Samtidig er det ikke muligt at spille den populære ‘Battle Royale’-mode, hvis man slår crossplay mellem de to konsoller fra. Det er altså kun muligt at undgå crossplay i Creative Mode og Playgrounds-moden.

Derudover gør opdateringen også det, at Nintendo Switch-spillere ikke længere kan spille sammen med Xbox- og Playstation-spillere, da det ses som unfair.

I stedet kan Switch-spillere kun bruge crossplay-funktionen med Android- og iOS-spillere.

PC-spillere er stadig helt separeret, imens Epic angiveligt arbejder på en bedre måde at adskille spillere i forhold til, hvad de bruger til at spille med – altså om de bruger mus og tastatur eller controller.

Opdateringen tilføjer også en række andre ting som ‘The Baller’-køretøjet. Læs alle Epics patch-notes her.

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login