© IO Interactive

Danske IO Interactive gør klar til “Hitman 3”: Arbejder også på hemmeligt spil

IO Interactive bekræfter, at de har planer om “Hitman 3” samtidig med, at de teaser noget helt nyt.

Noclip har udgivet en YouTube-dokumentar om udvikleren IO Interactive og deres kamp for overlevelse, efter Square Enix valgte at sælge det danske selskab i 2017.

Dokumentaren dykker også meget ned i udviklingen af “Hitman 2”, der var IO Interactives første spil som solo-udvikler.

Til sidst taler danskerne om fremtiden for “Hitman” og nævner, at der planer om et tredje spil i den rebootede “Hitman”-serie.

IO Interactive-chefen, Hakan Abrak, omtaler endda spillene som en trilogi, hvor målet i sidste ende så ville være at have et samlet spil med over 20 store sandbox-baner. Her hentyder han formentlig til det faktum, at “Hitman 2” lader dig spille banerne fra “Hitman” fra 2016, hvilket så igen ville være muligt i “Hitman 3”.

Dokumentaren afslører også til sidst, at størstedelen af IO Interactives udviklere i København arbejder på noget helt nyt – altså ikke “Hitman” – imens deres nye Malmø-afdeling arbejder med indhold til “Hitman”-spillene.

Læs også Dansk “Hitman”-udvikler IO Interactive åbner ny afdeling i Malmø: Teaser nye spil-universer.

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login