© Railgun

Danske OpTic Gaming og North kvalificerer sig til ECS-turneringen

Danske OpTic Gaming og North er nu begge kvalificeret til den europæiske del af den store ECS-turnering.

Efter en 2-0-sejr tirsdag aften over LDLC kvalificerede North sig til den kommende ECS-turnering, og det samme gjorde OpTic Gaming lidt senere på aften – også med en 2-0-sejr over LDLC.

North og Optic fik således henholdsvis første- og andenpladsen i den såkaldte Challenger Cup, der fungerer som kvalifikation til den sjette sæson ECS Europe.

De øverste syv hold fra femte sæson ECS Europe kvalificerede sig automatisk til den kommende sjette sæson, hvorfor hold som Astralis, NiP og Mousesports allerede er kvalificeret.

Ti hold skal således dyste i turneringens gruppespil, hvor tre af disse er danske i den europæiske del af ECS-turneringen. De fire bedste fra henholdvis ECS Europe og ECS NA går videre til Playoffs, hvorefter der dystes om det helt store trofæ.

Turneringens gruppespil begynder faktisk allerede i dag, hvor Astralis skal spille mod NiP i dag klokken 15:00 og Mousesports i morgen klokken 15.

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login