© FromSoftware

“Dark Souls”-udviklers nye spil er det mest ønskede spil på Steam

“Sekiro: Shadows Die Twice” er på flest Steam-brugeres ønskelister.

FromSoftware står bag “Dark Souls”-spillene og det Playstation-eksklusive “Bloodborne”. De er snart klar med deres næste spil, “Sekiro: Shadows Die Twice”, der viser sig at være det spil, som flest Steam-brugere har på deres ønskeliste op til det nye år.

“Sekiro” låner mange ting fra “Dark Souls”, men det er stadig nok det spil, der er længst fra deres velkendte “Souls”-formel, da de blandt andet bruger stealth, og hovedpersonen er også mere mobil med en mekanisk arm, der er udstyret med en grappling hook, som man kan se i afslørings-traileren herunder.

Nummer to og tre på Steam-listen er det hypede remake af “Resident Evil 2” og det tredje spil i “Metro”-serien med undertitlen “Exodus”.

Derudover er Steam-brugerne meget interesserede i spil som “Devil May Cry 5”, “Biomutant”, “Tom Clancy’s The Division 2” og “Far Cry: New Dawn”.

Se hele toplisten her.

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login