© DBU

DBU laver dansk e-fodboldlandshold

Danmarks første e-fodboldlandshold bliver til virkelighed sammen med en række lokale e-tiltag.

I Danmark har vi allerede eSuperligaen, der blev afsluttet i december med en Brøndby-sejr, og nu skal vi også til at have et landshold til fodbold-Esport, skriver DBU.

Det danske e-fodboldlandshold skal allerede i kamp den 2. februar, da de skal være med til en FIFA-turnering, der er arrangeret af det finske fodboldforbund. Udover Finland og Danmark deltager Sverige og Norge også i samme turnering.

DBU satser også lokalt med Esport. De danner derfor en e-breddeturnering, hvor børn og unge kan deltage i lokale klubturneringer rundt omkring i landet.

Der er også lokale e-fodboldskoler på vej, hvor man vil modtage teknisk og taktisk FIFA-træning, men kostvejledning og fysisk træning vil også være en del af programmet.

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login