© Nintendo

De 5 største afsløringer ved nattens Nintendo Direct

“Overwatch”, SNES-klassikere, prisvindende indie-perler og meget mere på vej til Nintendo Switch.

Nintendo havde ikke sparet på krudtet i nat, da de afholdte en af deres mange Nintendo Direct-streams.

Der var noget for en hver smag med nye versioner af retro-klassikere, remasters af kulthit og bare generelt en hel masse spil.

Herunder er derfor de fem største nyheder fra nattens Direct-stream.

Super Nintendo-spil ude i dag:

Indtil nu har der kun været NES-spil inkluderet i Nintendo Switch Online-tjenesten.

Men nu har Nintendo både afsløret og ikke mindst udgivet de første 20 SNES-spil på tjenesten, der kræver et månedligt abonnement – som man alligevel skal have, hvis man vil spille online.

De 20 spil inkluderer klassikere som “Super Mario World”, “Super Mario Kart”, “Super Metroid” og “The Legend of Zelda: A Link to the Past”.

“Overwatch” bekræftet:

Nylige rygter blev bekræftet. Blizzards populære hero-shooter, “Overwatch”, kommer til Nintendo Switch den 15. oktober.

Prisvindende indie-hit “Return of the Obra Dinn” på vej til Switch og andre konsoller:

Sidste år vandt Lucas Popes “Return of the Obra Dinn” en række game of the year-priser for spillets særlige stil og unikke mysterie-opklarende gameplay.

Indtil nu har det kun været muligt at spille på PC, men i løbet af efteråret kommer indie-spillet både til PS4, Xbox One og Nintendo Switch.

 

“Pokémon”-udvikleren Game Freak klar med en helt ny RPG næste måned:

Kort før “Pokémon Sword” og “Pokémon Shield” kommer til Nintendo Switch, kommer en helt ny RPG fra Game Freak.

“Little Town Hero” (tidligere kendt som “Town”) kommer til Switch den 16. oktober med musik af “Undertale”-udvikleren Toby Fox.

Switch-udgaver af en række nye og gamle klassikere:

Udover ovennævnte spil udkommer der også en række ports af retro-klassikere og nyere kulthits.

Det inkluderer “Star Wars: Jedi Knight II”: Jedi Outcast”, der også kommer til PS4 og Xbox One senere på måneden den 24. september.

Den anmelderroste RPG “Xenoblade Chronicles” er også på vej til Switch i en Definitive Edition, der kommer i 2020.

Larian Studios prisvindende kulthit “Divinity: Original Sin 2” er ude på Switch nu, og det er endda muligt at overføre sine saves fra Steam-versionen af spillet.

Wii U-kulthittet “Tokyo Mirage Sessions #FE” er også på vej i en Switch-udgave sammen med “Doom 64”.

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login