© Activision Blizzard

“Destiny”- og “Halo”-udvikleren Bungie er ikke længere en del af Activision

Bungie og Activision skilles ad, og Bungie beholder rettighederne til “Destiny”.

Et otte-årigt samarbejde er slut. Bungie, udvikleren bag “Halo” og “Destiny”, er ikke længere en del af Activision Blizzard, et af de største spilselskaber i verden. Bungie beholder rettighederne til “Destiny”.

I en fælles udtalelse fra Activision og Bungie skriver de to selskaber, at Bungie vil overtage alle rettigheder til deres “Destiny”-serie. “Destiny 2” vil fortsat blive understøttet på BattleNet, og de to selskaber vil gøre overgangen så glidende som mulig.

Kotakus Jason Schreier, der normalt har styr på sine kilder og som forudsagde denne opsplitning, skriver, at de to selskaber har haft et anspændt forhold lige fra start af. Nyheden blev angiveligt fejret med champagne hos Bungie.

Activision har tilsyneladende haft mange krav til Bungie, og en af de største problemer mellem selskaberne var, at Activision krævede, at Bungie skulle udgive et nyt “Destiny”-spil eller -udvidelse hvert efterår.

Udover “Destiny”-indhold arbejder Bungie også på et helt nyt spil – takket være en investering på 100 millioner dollars fra kinesiske NetEase.

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login