© Sony Interactive Entertainment LLC

Du kan snart ændre dit navn på Playstation

Fra i morgen kan man foretage navneændring på Playstation Network.

Siden PSN kom til verden sammen med Sonys Playstation 3 i 2006 har man været fanget af det navn, man har lavet på tjenesten, hvis man gerne ville beholde sine køb og sine trophies.

Men det er slut i morgen, da PS4-ejere vil kunne ændre deres Playstation ID – dette kan dog medføre visse bivirkninger.

Som Sony før har advaret kan en navneændring medføre tab af save-data og købt DLC i visse spil.

Mere specifikt er der tale om spil, som udkom før 1. april 2018 – med undtagelse af et spil, nemlig “Onrush”, der udkom i juni sidste år.

Spillene som kan have problemer med navneændringen er opdelt i dem, som har mindre problemer og dem, der har kritiske problemer.

Mindre problemer kan være, at ens gamle PSN-ID vises i spillet, eller at ens spilindstillinger kan initialiseres til deres standardtilstand. Spil som “GTA V”, “The Last of Us Remastered” og flere af “Dark Souls”-spillene kan blive ramt af disse problemer.

Kritiske problemer kan være tab af save-data, eller at man mister adgang til det DLC (inklusiv miktrotransaktioner), man har betalt for. Kun 10 PS4-spil er ramt disse, og “Onrush” er det eneste, som er udkommet efter 2017.

Se listen med påvirkede spil her.

Du kan desuden få svar på dine spørgsmål og finde en guide til, hvordan du skifter dit PSN ID ved at klikke her.

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login