© EA / Respawn

EA og Respawn afslører første trailer til “Star Wars Jedi: Fallen Order”

Se den første trailer til Respawns singleplayer “Star Wars”-spil “Jedi: Fallen Order”.

Efter flere teasere og lang tid uden meget information omkring projektet så har EA og “Apex Legends”-udvikleren Respawn løftet sløret for deres nye “Star Wars”-spil.

I “Star Wars Jedi: Fallen Order” spiller man en ung padawan med navnet Cal Kestis, der har overlevet order 66, som blev størstedelen af jedi-ordenens død i “Star Wars: Episode III – Revenge of the Sith”.

Der er et stort fokus på historien i det her spil. Det betyder også, at det er et singleplayer-spil, hvor der hverken er multiplayer eller miktrotransaktioner.

Samtidig har Chris Avellone også været med til at skrive spillet, ligesom han før har gjort det med spil som “Fallout 2”, “Fallout New Vegas”, “Divinity: Original Sin 2” og “Star Wars: Knights of the Old Republic II”.

“Star Wars Jedi: Fallen order” kommer til PS4, Xbox One og PC den 15. november.

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login