© EA DICE

EA udgiver ‘Battle Royale’-trailer til “Battlefield 5”

Første trailer til Firestorm-moden i “Battlefield 5” er her.

EA har frigivet en vild trailer til deres kommende ‘Battle Royale’-mode i “Battlefield 5” med navnet Firestorm.

Sammenlignet med andre spil i samme populære genre, så lader Firestorm til at fokusere meget på køretøjer.

Således viser traileren tanks, jeeps, både, helikoptere og endda en traktor.

Ellers ser det ud til, at “Battlefield”-versionen af ‘Battle Royale’ stadig starter med, at man hopper ned på banen i faldskærm, skal loote efter våben, hvorefter man kæmper om overlevelse inden for en cirkel, der bliver mindre og mindre.

Dette har man også set i en lækket tutorial-video, der viser, hvordan moden fungerer – læs mere her.

EA har tidligere sagt, at moden vil foregå med 64 spillere – og ikke 100, som det er tilfældet i spil som “PUBG” og “Fortnite”.

Firestorm-moden er, i modsætning til resten af “Battlefield 5”, ikke lavet af Dice. I stedet er det Criterion, der står bag, som før har lavet en række “Need for Speed”-spil.

Firestorm bliver en del af DLC-kapitlet Trial by Fire, der begynder i slutningen af marts.

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login