© Capcom

Efter “RE2”-succes: Capcom interesseret i at lave remake af “Resident Evil 3”

Meget tyder på, at vi får et “Resident Evil 3”-remake – blandt andet efter, det nye “Resident Evil 2” har solgt tre millioner på en uge.

Anmelderne er glade for den helt nye version af “Resident Evil 2”. Samtidig har denne remake vist sig at være yderst populær, da der er blevet solgt tre millioner eksemplarer af spillet på en uge, hvilket kan sammenlignes med de 2,5 millioner som “Resident Evil 7” solgte.

Nu forventer mange, at “Resident Evil 3” også vil få samme behandling, og Capcom har også tænkt i den retning.

“Resident Evil 2”-produceren Yoshiaki Hirabayashi fortæller i et interview med GameWatch (oversat af GameNuke), at de kun lavede “Resident Evil 2”-remaken, fordi fans blev ved med at ønske et remake.

De kunne samtidig ikke finde på at lave et “RE3”-remake uden tilladelse fra fans, og hvis fans kan lide “Resident Evil 2”-remaken, så ville de tage det som en god indikator, fortæller han.

Det kunne altså tyde på, at vi nok skal få et “Resident Evil 3”-remake, hvis man tager den overvejende positive modtagelse af deres nyeste remake i betragtning.

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login