© EA DICE

Efter “Star Wars Battlefront 2”-fiasko: “Battlefield 5”-mikrotransaktioner afsløret

“Star Wars Battlefront 2” blev en stor fiasko for EA sidste år på grund af mikrotransaktionerne i spillet. Det vil selskabet undgå med “Battlefield 5”.

“Star Wars Battlefront” blev en stor succes for EA i 2015, men denne succes blev ikke gentaget i efterfølgeren sidste år. Både anmeldere og fans mente, at mikrotransaktionerne var for meget.

Derfor er det kun kosmetiske ting, som man kan købe med rigtige penge i “Battlefield 5”, imens våben og andre ting, der påvirker gameplay, kun kan købes med in-game-valuta, skriver Eurogamer.

I “Battlefront 2” lød kritikken netop på, at det var muligt og købe sig til sejr, men dette er altså ikke muligt i “Battlefield 5”.

Konkret vil man have to valutaer i spillet. ‘Battlefield Currency’ på den ene side, der koster rigtige penge og kun kan bruges til kosmetiske ting, som nye uniformer, våben-skins og den slags. Denne valuta vil ikke være tilgængelig ved spillets start.

På den anden side er der Comapany Coin, der også kan bruges til at købe kosmetiske ting, men også til nye våben og opgraderinger i spillet. Disse kan kun optjenes i selve spillet ved eksempelvis at stige rank, klare daglige missioner og ved ‘Special assignments’.

“Battlefield 5” udkommer til PS4, Xbox One og PC den 20. november.

battlefield 5 microtransactions skema / Railgun.dk

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login