© Railgun

Epic køber “Rocket League”-udvikler: Fjerner muligvis spillet fra Steam

Selskabet bag “Fortnite”, Epic, har købt “Rocket League”-selskabet Psyonix, hvilket kan betyde, at spillet bliver fjernet fra Steam i fremtiden.

Siden “Fortnite”-udvikleren Epic lancerede deres Steam-konkurrent, Epic Games Store, så har selskabet lavet aggressive eksklusivitets-handler med spil-udviklere for at få flere brugere til den nye digitale butik – senest med “Borderlands 3”.

Nu er Epic så gået skridtet videre og købt et helt spil-selskab, nemlig Psyonix, der er kendt for det populære bil-fodbold-spil “Rocket League”.

Det skriver Engadget.

Da dette blev afsløret kom Epic med en relativt forvirrende udtalelse, der fik det til at lyde som om, at spillet i fremtiden ikke længere ville kunne købes på Steam.

Denne udtalelse har de siden forsøgt at trække tilbage ved at sige, at de endnu ikke har annonceret nogle planer for, hvad der skal ske med Steam-versionen af spillet.

Det eneste, Epic har bekræftet, er, at dem, som allerede ejer “Rocket League” på Steam, fortsat vil få opdateringer og lignende til spillet – hvilket godt kunne lyde som om, at de har tænkt sig at fjerne muligheden for at købe spillet på Steam i fremtiden.

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login