© Blast Pro Series

Danske Karrigan ude af FaZe

Finn ‘Karrigan’ Andersen er blevet bænket hos FaZe og leder nu efter et andet CS:GO-hold.

Danske Finn ‘Karrigan’ Andersen har spillet for FaZe Clan siden slutningen af 2016 og har samtidig været in-game leader (IGL) størstedelen af den tid. Nu er det formentlig slut.

Den rutinerede 28-årige har selv udmeldt på Twitter, at han er blevet bænket. Han skriver samtidig, at han er på udkig efter andre interesserede hold.

Tilbage i september blev Karrigan droppet som IGL hos FaZe til fordel for Nikola ’NiKo’ Kovač, hvilket nogle så som et tegn på, at han muligvis var på vej ud.

Karrigan har spillet med FaZe i weekendens Blast Pro Series, hvor det ikke lykkedes dem at få en sejr, imens at den danske spillers tidligere hold, Astralis, endte med at løbe med guldet.

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login