© Square Enix

“Final Fantasy VII Remake” er tilbage i ny trailer

Der er langt om længe nye livstegn på “Final Fantasy VII Remake”, som man ikke har set noget til siden slutningen af 2015.

Tilbage ved E3 2015 overraskede Sony alle ved deres show med afsløringen om, at “Final Fantasy VII” var på vej til at blive genskabt fra bunden.

Senere på året så vi de første gameplay fra spillet, men siden da har vi ikke hørt meget om den hypede remake.

I nat, mere end tre år senere, overraskede Sony igen ved deres State of Play-stream ved at vise en ny trailer til “Final Fantasy VII Remake”.

Spillets instruktør, Tetsuya Nomura skriver på Twitter, at de fleste af planer op til spillets udgivelse er på plads, så det lyder ikke som om, at der går alt for lang tid, før vi kan få fat på det.

“Final Fantasy VII Remake” var oprindeligt planlagt til at være episodisk opdelt, men det vides ikke, om det stadig er tilfældet.

Square Enix vil dele flere detaljer i juni – formentlig ved dette års E3-messe.

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login