© Nintendo

Gameplay og udgivelsesdato afsløret til “Mario Kart Tour”

“Mario Kart Tour” kan downloades på iOS og Android den 25. september.

Nintendos kommende “Mario Kart”-spil til mobilen skulle oprindeligt være udkommet i marts, men blev udskudt kort tid inden da.

Nu er Nintendo så tilsyneladende næsten klar til at frigive spillet, da de har afsløret, at “Mario Kart Tour” udkommer den 25. september.

Det har de gjort sammen med en ny gameplay-trailer, der også viser spillets simple styring frem.

På den officielle hjemmeside kan man desuden forudregistrere sig på enten sin iPhone eller Android-telefon.

“Mario Kart Tour” vil, ligesom Nintendos andre nyere mobilspil, være gratis at downloade, men det indeholder mikrotransaktioner.

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login