© Gearbox Software

Gearbox afslører måske “Borderlands 3” snart

Gearbox har en stor overraskelse klar til Pax East i slutingen af måneden, og den overraskelse kunne meget vel være “Borderlands 3”.

Gearbox Softwares sidste spil i det populære “Borderlands”-univers var “Borderlands: The Pre-Sequel!” fra 2014.

Nu ser vi måske snart noget til det længe ventede “Borderlands 3”, ifølge Variety.

Gearbox skriver nemlig, at de har helt nye afsløringer og store overraskelser klar til dette års Pax East, der bliver afholdt i slutningen af måneden.

Udvikleren har tidligere i 2016 sagt, at der kommer en 3’er i “Borderlands”-universet på et tidspunkt, men ellers har de ikke udmeldt noget officielt.

Altså kunne der meget vel være tale om en “Borderlands 3”-afsløring ved Gearbox’ panel den 28. marts.

Dette passer også sammen med, at udgiveren bag, 2K, tidligere har udmeldt, at de ville udgive et stort spil fra en kendt franchise i løbet af finans-året 2019, der altså løber frem til marts 2020.

Der kan dog også være tale om en efterfølger til en af 2K’s andre store franchises, der inkluderer “Bioshock”, “XCOM”, “Mafia og “Sid Meier’s Civilization”.

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login