© Google

Google afslører ‘gamings fremtid’: Stream store og nye spil over alt med Stadia

Google Stadia lader dig streame spil som det kommende “Doom Eternal” på alle dine enheder.

Google har afsløret, hvad de kalder fremtiden for gaming med navnet Stadia.

Stadia lader dig streame spil som “Doom” og “Assassin’s Creed Odyssey” fra skyen til din telefon, din PC eller til dit TV via en Chromecast Ultra-enhed.

Det kan Stadia gøre med regnekræfter, der er større end både Xbox One X og PS4 Pro til sammen. Google lover nemlig, at AMD’s special-lavede GPU kan levere 10,7 teraflops regnekraft sammenlignet med PS4 Pro og Xbox One X, der henholdsvis kan klare 4,2 og 6 teraflops.

En af de store bekymringer ved at streame spil er selvfølgelig input lag, der indtil videre har været mærkbar på streaming-platforme som Sonys Playstation Now og Nvidias GeForce Now.

I den sammenhæng hævder Google, at der vil være minimal lag, og de lover desuden 4K 60 fps-gaming fra start af, hvis bare man har en internet-forbindelse på mininum 25 Mbps.

For at mindske input laggen yderligere har Googles nye Stadia-controller indbygget wifi. Det betyder, at controlleren kan forbindes direkte til Googles servere i stedet for at den skal forbindes til en konsol, der derefter skal forbindes til serverne.

Google siger, at Stadia vil blive lanceret i løbet af i år i USA, Canada, Storbritannien og Europa.

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login