© Railgun

Google vil afsløre en spillekonsol næste måned

Google er snart klar til at tage kampen op med Microsoft, Sony og Nintendo.

Google har allerede bekræftet, at de vil være til stede ved årets Game Developers Conference den 19. marts.

Det har indtil videre været uvist, hvad Google skulle snakke om ved deres ‘keynote’, men nu ved vi mere.

9To5Google skriver, at Google har planer om at afsløre deres streamingtjeneste til spil sammen med tilhørende hardware – tidligere omtalt som Project Yeti.

Det vil altså sige en form for konsol, der enten kan køre spillene på selve maskinen som en Playstation eller en Xbox, eller en konsol, som er i stand til at streame spillene fra skyen.

Sidstnævnte er mest sandsynlig, fordi Google tidligere har testet spil-streaming, hvor amerikanske brugere kunne få lov til at spille det nye “Assassin’s Creed Odyssey” gratis i deres browser – læs mere her.

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login