© Valve

“Half-Life”- og “Portal”-forfatter tilbage hos Valve

Erik Wolpaw er tilbage hos Valve. Kan det betyde, at et nyt spil er på vej?

Erik Wolpaw har været med til at skrive “Half-Life 2: Episode 1”, “Half-Life 2: Episode 2”, “Portal”, “Portal 2” og “Left 4 Dead”. Tilbage i starten af 2017 forlod han Valve, men nu er han tilbage, ifølge Eurogamer.

Dette kunne betyde, at Valve er på vej til at lave flere historie-baserede singleplayer-spil, som “Half-Life”, hvilket de ikke har gjort siden “Portal 2” i 2011.

Wolpaw forlod Valve i 2017 sammen med tre andre velkendte Valve-forfattere: Jay Pinkerton, Chet Faliszek og Marc Laidlaw. Dette blev tolket som, at Valve ikke længere var interesseret i at lave singleplayer-spil som netop “Half-Life” og “Portal”.

Det blev opdaget af Reddit-brugeren Trenchman, at Wolpaw var tilbage, ved at hans navn dukkede op i Valves seneste spil, “Artifact”, der er et digitalt kortspil i “Dota 2”-universet.

Dette er senere blevet bekræftet af Valve News Network, som man kan se herunder.

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login