© Blast Pro Series

Højdepunkter fra Astralis’ Blast Pro Series-sejr over Liquid

Astralis vandt Blast Pro Series São Paulo over verdens nummer to, Liquid. Se highlights her.

Danske Astralis har endnu engang vist deres CS-suverænitet ved at vinde Blast Pro Series-turneringen i São Paulo.

Det endte med at være Liquid i finalen mod danskere, efter at det nordamerikanske hold blev tildelt en kontroversiel sejr for deres uafgjorte kamp mod finske ENCE.

Første map, Dust2, blev en tæt affære, som Liquid endte med at vinde 16-13.

Men i de efterfølgende to maps, Inferno og Overpass, gik det bedre og bedre for Astralis. Inferno vandt danskerne 16-8 og Overpass vandt de suverænt 16-2.

Nedenfor kan man se vinder-øjeblikket og højdepunkterne fra de tre maps, der blandt andet inkluderer quad kills fra device og gla1ve.

Efter endnu en Blast Pro Series-sejr er Astralis 125.000 dollars rigere, imens danskerne nu begynder uge nummer 75 som nummer et på verdensranglisten.

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login