© StarLadder

Hvad gamer CS:GO-kommentator Niels ‘rizc’ Topp

CS-kommentator og -ekspert Niels ‘rizc’ Topp spiller masser af “Counter-Strike”, men også “Super Smash Bros.” og “PUBG”.

I ‘Hvad gamer du?’ spørger Railgun en række interessante gamere om, hvad de spiller.

Niels ‘rizc’ Topp har dækket Esport i mere end et årti både på TV og på nettet, og han er fast ekspert, når man ser Counter-Strike på TV i Danmark.

Han kan opleves som kommentator og ekspert igen på fredag. Her sender TV2 Zulu direkte fra årets første Blast Pro Series-turnering, hvor Astralis vil forsøge at gentage succesen fra sidste års turnering i Lissabon.

Den rutinerede Esports-ekspert spiller selvfølgelig “CS:GO”, hvilket han også streamer på Twitch, men han spiller også nyere spil som “Apex Legends” og til tider også “World of Warcraft”.

Hvad gamer du, når du gerne vil lave nogle headshots?

“Counter-Strike: Global Offensive”. Det bedste FPS spil pt, ingen tæt på.

– Hvad gamer du, når du gerne vil få nogle levels og noget loot?

“World of Warcraft”, sætter altid en måned af efter hver ny expansion så jeg kan gå full grindmode.

– Hvad gamer du, når du er i retro-humør?

“Super Smash Bros. Melee” eller N64

– Hvad gamer du, når du har lyst til puzzles?

Er ikke den store puzzle-mand.

– Hvad gamer du på mobilen?

Ikke rigtigt noget. Det tætteste på et spil på min mobil er Ultimate Team-appen i “FIFA 19”.

– Hvad gamer du med dine venner? – og fjender?

“Apex Legends” eller “PUBG” – Begge har deres gode og dårlige sider.

– Hvad gamer du, som du skammer dig over?

Har brugt ekstremt meget tid på et relativt ukendt vintersports spil ved navn “SNOW”. Har +300 timer i det og adskillige bedste scores i verden i spillet.

– Hvad gamer du om fem år?

“Counter-Strike”. Om det stadig er Global Offensive eller en ny version er ligemeget, men “Counter-Strike” vil altid være en del af mit liv.

Niels ‘rizc’ Topp kan findes på Twitter, Facebook, Instagram og på Twitch, hvor han streamer regelmæssigt.

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login