© Jens Dræby

Hvad gamer podcast-vært Jens Dræby?

Værten på podcasten Række 8, Jens Dræby, spiller både “Dynasty Warriors”, “Donkey Kong” og kultspil som “Doki Doki Literature Club”. 

I ‘Hvad gamer du?’ spørger Railgun en række interessante gamere om, hvad de spiller.

Jens Dræby er vært på Række 8-podcasten, anmelder for Gaffa og skriver om musik, film og spil på hans blog.

Podcast-værten spiller mange forskellige ting. Der games således både nyere indie-darlings som det prisvindende “Return of The Obra Dinn” eller strategispillet “Wargroove”, men større AAA-spil som “Overwatch” er også med på listen.

– Hvad gamer du, når du gerne vil have nogle levels og noget loot?

Jeg var i en kort periode svært hængt op på “Dynasty Warriors” og primært “Dynasty Warriors 8: Xtreme Edition” og de mange karismatiske kinesere med voldsomme våben. Der er noget rigtig narkomanisk ved at få de mange figurer op i level og åbne op for nye våben og udklædninger etc. Jeg kunne virkelig også lide “One Piece”-udgaven af den massive Hack’n’Slash serie. Når det kommer til loot er der intet, der slår den bizarre komiske roguelike “Binding of Isaac”. Jeg er som oftest lidt skeptisk over at spil som de seneste “Assassins Creed”-spil inbygger RPG-elementer, der kun lader til at forlænge en allerede imponerende historisk rejse. Jeg kan bedre lide, at man som spiller opbygger erfaring med et spils mekanikker fremfor blot at skulle spille længe nok og finde det rigtige loot. Når jeg så elsker “Binding of Isaac” så højt, er det, fordi spillet er tilfældigt opbygget, og der er noget enormt medrivende ved at spille med en ny kombination af evner, hver gang man starter forfra. Et roguelike fjerner det typiske grind, uden at det bliver helt så ydmygende at tabe som i et “Dark Souls”-spil.

– Hvad gamer du, når du er i retro-humør?

Jeg åbner fra tid til anden op for Nintendo Switch, hvis jeg gerne vil afsøge noget alá de klassiske 2d-platformere med eksempelvis “Donkey Kong Country: Tropical Freeze”. Det nye strategispil “Wargroove” i bedste 16-bit anime-stil stiller også mine retro-behov i høj grad. Jeg er kæmpe fan af “Shovel Knight” og jeg håber der bliver plads til flere af den slags underspillede hyldester til “Megaman” og “Ducktales”. Da jeg startede med at spille var det på NES og Gameboy og de har begge været fyldt med 2d-platformere. Der er vel også noget retro over genudgivelserne af ps1-maskotterne “Spyro” og “Crash Bandicoot”. Der er helt klart noget sjovt ved at vende tilbage til en nostalgisk verden af frustrationer, humor og helt andre prioriteter i spildesign. Sværhedsgrad var noget helt andet for nogle for et årti eller to siden.

– Hvad gamer du, når du har lyst til puzzles?

Jeg kan godt lide en god braintwister, men bliver oftest frusteret over at en enkelt opgave kan stoppe al fremgang i et eventyrspil bygget på puzzles. Jeg har senest elsket de lidt nyskabende deduktion- og retroagtige pc-spil “Return of Obra Dinn” og “Hypnospace Outlaw”. Jeg kan anbefale alle, som elsker et godt point-n-click eventyrspil, at spille “Deponia”-serien, der er meget farverigt, humoristisk, uhøjtideligt men alligevel ambitiøst i sin store fortælling. Apropos “Hypnospace”, så har jeg altid nydt at puzzles gik udover sig selv med metalag, der udfordrer rammerne for spillet i sig selv. Det mest ikoniske eksempel er vel Psycho Mantis i “Metal Gear Solid”, der ku’ læse memory card og controller input, medmindre man flyttede over til andenspillerporten. Sådan er det også lidt med kultdatingspillet “Doki Doki Literature Club”, hvor spillets placering på computeren bliver en del af spillet. Jeg vender lidt tilbage til 2d-platformerne og de nye puzzlefokuserede spil som “Inside”, “Gris” og “Braid”, der særligt gjorde stort indtryk på mig.

– Hvad gamer du, når du gerne vil lave nogle headshots?

Jeg er blevet ret begejstret for en meget overset gren af action-adventure shooters, som senest har ledt mig til “Shadow Warrior 2”, der minder lidt om det undervurderede “BulletStorm”, der netop satte action og combos over alt andet, for at skabe et spil, der vækker sadisten i selv den mest navlepillende gamer. Hvis jeg skal tage ‘headshots’ helt bogstaveligt, så tænker jeg på erobre små og store lejre i “Far Cry 3”, hvor jeg for alvor får følelsen af at være Rambo-Batman, der ubemærket henretter en hel flok lejesoldater. Jeg er ikke normalt sniper-typen, når jeg en gang imellem spiller online i de mere kulørte og alternative skydespil som “Splatoon” eller “Overwatch”. Der kan jeg bedre lide hæsblæsende og intense ildkampe, hvor styrker og svagheder retfærdigt afgør et spil.

– Hvad gamer du på mobilen?

Jeg undgår de fleste spil på mobilen, fordi jeg har følt mig udnyttet af spil som “Clash of Clans” til at skyde for mange penge i microtransactions. Ellers har jeg virkelig nydt at spille tower defense-serien “Kingdom Rush”, artsy puslespil, som “Monument Valley” og “Florence” samt tidsfordrivere, som “Dumb Ways to Die”, jeg fik vist af min kæreste.

– Hvad gamer du med dine venner? – og fjender?

Jeg har det bedst med at sidde i samme rum, som dem jeg spiller med og det er sjældent jeg deler rum med et helt hold gamere. Det er dermed rart at have en Switch med “Mario Party” og “Mario Kart” på. Jeg har længe forsøgt at trække “Jackbox”-spillene nedover hovedet på mine nærmeste venner, men har ikke haft større held andet end med quizspil på Playstation PlayLink.

– Hvad gamer du, som du skammer dig over?

Jeg skammer mig gevaldigt over at spille spil, som jeg har gennemført og spillet meget, når der nu er en hulens masse titler i mine indkøb, jeg ikke har givet en stor nok chance. Jeg skammer mig efterhånden over at spille spil med lang spilletid og ligegyldige rollespilselementer. Når jeg endelig er fanget i jagten på næste level med “Dynasty Warriors” eller det seneste “Pokémon”, så føler jeg mig manipuleret af spillet til at jagte den evige grind. Jeg går mere op i enestående spilmekanik, særligt efter jeg er begyndt at udforske brætspil og andre måder at drive spilleren frem til et endemål.

– Hvad gamer du om fem år?

Hvad gamer du om fem år? Der kommer forhåbentligt et nybrud i VR-gaming, en såkaldt killer-app, der giver teknologien sin berettigelse. Jeg var afsindigt begejstret for VR-platformeren “Astro Bot Rescue Mission”. Ellers har jeg altid et eller andet open world spil kørende. Noget som kan engagere en kort sitdown enten med ren virtuel sandkasseleg eller stimulere følelsen af selv at være i kontrol med spillets fremgang. Drømmescenariet er, at jeg om fem år spiller efterfølgeren til “Breath of the Wild”, der bare er mere af det samme vidunderlige spil. Jo ældre jeg bliver desto mere vil jeg opsøge nogle af de spil, jeg aldrig fik spillet såsom “Shadow of the Colussus” og spil i “Hitman”-serien.

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login