© Activision Blizzard

Infinity Ward deler 25 minutters gameplay fra “Call of Duty: Modern Warfare”

Få et grundigt kig på fem forskellige modes og fem maps i det nye “Call of Duty: Modern Warfare”.

Det er under to uger siden, at Infinity Ward og Activision for alvor løftede sløret for multiplayer i dettes års “Call of Duty: Modern Warfare” – ej at forveksle med “Modern Warfare” fra 2007.

Nu har de de frigivet en ny gameplay-video, der er hele 25 minutter lang.

I klippet får man et kig på fem modes og fem forskellige baner. Det inkluderer Headquarters-moden på Azhir Cave, en Domination-kamp på Aniyah Palace, et kig på den nye version af Search and Destroy – nu med navnet Cyber Attack – og ikke mindst en intens kamp i mørke med hardcore-mode slået til.

Det vides endnu ikke, om der vil være en Battle Royale-mode, selvom Infinity Ward har sagt, at spillet understøtter mere end 100 spillere.

“Call of Duty: Modern Warfare” kommer til PS4, Xbox One og PC den 25. oktober.

Læs også “Call of Duty: Modern Warfare” har multiplayer med 100 spillere – men ikke i Battle Royale.

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login