© Sony Interactive Entertainment LLC

Kampen mod Steam fortsætter: Epic Games Store får tre Playstation-spil

Quantic Dreams Playstation-spil “Detroit: Become Human”, “Beyond: Two Souls” og “Heavy Rain” er alle på vej til PC, men eksklusivt på Epic Games Store i et år.

“Fortnite”-udvikleren Epic lavede deres egen mere udvikler-venlige konkurrent til Steam tilbage i december – læs mere her.

Siden da har Epic markedsført deres digitale spil-butik ret heftigt med et nyt gratis spil hver anden uge og ikke mindst eksklusivitet på PC.

Nu har Epic Games Store fået en række nye eksklusive titler, som de kan prale med, at de har og ikke Steam, skriver The Verge.

De største af disse er nok Quantic Dreams tre nyeste spil, der ellers blev udgivet af Sony, og som har været eksklusive på Playstation indtil nu.

Spillene er “Detroit: Become Human”, “Beyond: Two Souls” og “Heavy Rain”, der efter deres PC-udgivelse vil være eksklusive på Epic Games Store i et år.

Store spil som “The Outer Worlds”, “Control” og “Afterparty” har Epic også afsløret kommer eksklusivt på deres digitale PC-butik.

For nyligt er både “The Division 2” og “Metro Exodus” blevet udgivet på PC på Epic Games Store uden at være tilgængelig på konkurrenten Steam.

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login