LittleBigPlanet fejrer level nummer 7 millioner

Folkene bag LittleBigPlanet (LBP) kunne natten mellem mandag og tirsdag fejre endnu en succes, da antallet af baner lavet og uploadet af brugerne til LittleBigPlanet-universet nåede op på 7 millioner.

I den forbindelse har Media Molecule udgivet en stor infografik, som kan ses her.

Den viser, blandt rigtig meget andet, at der hver eneste time døgnet rundt bliver uploadet 200 baner af brugerne, og at det ville tage Sackboy 21 år at løbe gennem alle de 7 millioner levels. Derudover kan man læse at 25 personer fra LPB communityet er blevet hyret og i dag arbejder fuld tid for LBP.

Senere i år udkommer LBP til PS Vita, LBP Karting til Playstation 3 og en cross-controller pakke til LBP 2.

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login