© Media Molecule

“LittleBigPlanet”-udvikler laver “LittleBigPlanet” i deres næste spil

“LittleBigPlanet”-udvikleren Media Molecule har skabt “LittleBigPlanet” i deres næste spil, “Dreams” til PS4.

Media Molecule demonstrerer deres næste spil, “Dreams” til PS4, ved at bruge spillets omfattende værktøjskasse til at lave en bane fra deres tidligere populære spil “LittleBigPlanet”.

I slutningen af demonstrationen bliver banen pludselig tredimensional, hvilket er for at vise, at det også er muligt at lave 3D-spil og oplevelser i “Dreams”.

I “Dreams” er det muligt at lave både 2D- og 3D-spil samt videoer og musik. Men ligesom i “LittleBigPlanet” vil der også være en form for campaign, hvor man kan se, hvad der kan lade sig gøre med spillets værktøjskasse.

“Dreams” blev først afsløret tilbage i 2015 ved E3. Sidst vi hørte noget, var spillet planlagt til en udgivelse i 2019.

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login