© Nintendo

“Metroid Prime Trilogy” og andre kommende Switch-titler tilsyneladende lækket

“Metroid Prime Trilogy”, “Persona 5” og en ny version eller genudgivelse af “The Legend of Zelda: A Link to The Past” ser alle ud til at ramme Nintendo Switch i en nær fremtid.

Twitter-brugeren Wario64, der før har gravet pålidelig information frem, har fundet en intern salgsopstilling hos amerikanske Best Buy for “Metroid Prime Trilogy” til Nintendo Switch.

Trilogien, der oprindeligt blev udgivet til Wii i 2009, har længe været rygtet, og Gameinformers Imran Khan har endda tidligere sagt, at Switch-versionen er færdig og hentyder til, at Nintendo bare venter med at udgive det til “Metroid Prime 4” er nærmere.

Der kommer dog til at gå et stykke tid, da det kun var i januar, at Nintendo afslørede, at de ville starte forfra med udviklingen på “Metroid Prime 4” – læs mere her.

Udover “Metroid Prime Trilogy” har Wario64 også fundet “Persona 5” til Switch i Best Buys systemer.

At det prisvindende og anmelderroste Playstation-eksklusive spil skulle være på vej til Nintendos hybrid-konsol har også længe været rygtet. Dette underbygges af, at Atlus har teaset, at de vil afsløre et spil med titlen “Persona 5 S” senere på måneden.

Til sidst har man også fundet “The Legend of Zelda: A Link to The Past” til Switch.

Dette kunne være en form for genudgivelse af det klassiske Super Nintendo-spil med samme navn, som Nintendo også er på vej til at gøre med Game Boy-spillet “Link’s Awakening” – læs mere her.

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login